Det vigtige samspil mellem calcium og fosfor
Calcium er et nøglemineral for vækst og vedligeholdelse af knogler og tænder. Dette gælder både for katte og mennesker og er relativt velkendt. Men – som så mange processer i kroppen – virker calcium ikke helt alene. En sund calciumbalance kræver også fosfor. Derfor er det vigtigt at sikre, at din kats fosforindtag står i forhold til dens calciumindtag.
Fordelene ved calcium og fosfor
Vi har tidligere skrevet om calcium, så nogle af disse punkter vil være velkendte. Fosfors funktioner og fordele er mindre kendte, så vi forklarer dem lidt mere detaljeret her:
- Knoglehelse: Calcium og fosfor arbejder sammen for at sikre korrekt knogletæthed og struktur. De er vitale for udvikling og vedligeholdelse af stærke knogler og tænder. Kun med tilstrækkeligt fosfor i kroppen kan knoglerne optage den nødvendige mængde calcium.
- Stofskifte: Fosfor er involveret i forskellige stofskifteprocesser, herunder energiproduktion. Det spiller en central rolle i dannelsen af ATP (adenosintrifosfat), som er cellernes “energivaluta”. Uden tilstrækkeligt fosfor er der risiko for, at der ikke produceres nok ATP til at muliggøre sund celledeling. Utilstrækkeligt fosfor kan derfor påvirke hele kattens krop.
- Cellesignaler og struktur: Manglende ATP er ikke den eneste risiko, som fosformangel kan have for hele kroppen. Sammen med calcium er fosfor vigtigt for at opretholde korrekt cellestruktur og -funktion. Det er en bestanddel af DNA og RNA, som er nødvendige for celledeling.
- Muskelfunktion: Calcium er afgørende for muskelsammentrækninger. Det hjælper muskler, herunder hjertet, med at fungere korrekt.
- Nerveoverførsel: Calcium spiller en rolle i overførslen af nerveimpulser. Dette er essentielt for at koordinere reaktioner og opretholde korrekt kommunikation mellem nervesystem og muskler.
- Laktation og drægtighed: At vokse og ernære et andet væsen med knogler og tænder betyder, at en væsentlig del af det indtagne calcium overføres til afkommet, hvilket kan være belastende for moderen.
- Hormonfunktioner: Calcium spiller også en rolle i hormonsekretion, herunder hormoner der påvirker stofskiftet og den generelle sundhed.
Samspillet mellem calcium og fosfor
Den tætte forbindelse mellem calcium og fosfor skyldes, hvordan calcium findes i blodet. Halvdelen af calcium i blodet er ioniseret (Ca++), og resten er bundet til fosfater eller proteiner. Hvis der ikke er nok fosfor i kroppen, vil calciumniveauet i blodet også falde. Kroppen vil forsøge at hæve calciumniveauet ved at optage mere calcium fra maden under fordøjelsen eller – endnu værre – ved at trække det ud af knoglerne, hvilket svækker dem.
At indtage mere calcium uden fosfor giver måske ikke kroppen mulighed for at deponere calcium i knoglerne, fordi der ikke er nok fosfor til at hjælpe med transporten. Balancen mellem disse to mineraler er derfor lige så vigtig som hver enkelt af dem. Dette “samarbejde” mellem calcium og fosfor påvirker også nyrer og blære. Nyrernes rolle er at regulere mineralerne i kroppen. Når der er et overskud eller underskud af et mineral, kan det belaste nyrerne. På grund af forbindelsen mellem calcium og fosfor kan for meget eller for lidt af det ene eller det andet føre til nyresygdom.
Den direkte følge af nyrernes funktion er effekten på blæren. Et overskud af et mineral vil få nyrerne til at udskille det, hvilket ender i urinvejene og skaber ubalance dér. En sund calcium-fosforbalance kan hjælpe med at forhindre dannelsen af blæresten, et almindeligt sundhedsproblem hos katte.
Kilder til calcium og fosfor
Katte får typisk disse mineraler fra animalske kilder såsom kød og fisk, som naturligt er rige på både calcium og fosfor. At sikre, at din kats kost indeholder de rette mængder af disse mineraler, kan bidrage til et langt og sundt liv. En kost, der udelukkende består af kød, bør give al den calcium og fosfor, din kat behøver – og vigtigst af alt – i det rette forhold til hinanden. Når kattefoder indeholder korn, som nogle gør, kan fosfor delvist være bundet til fytinsyre. Dette kan reducere fosforoptagelsen og skabe en uønsket ubalance af disse mineraler.
Det optimale forhold mellem tilgængeligt calcium og fosfor i en kats krop bør være mellem 0,9 og 1,1 til 1. For at opnå dette forhold skal der være lidt mere calcium i maden – cirka 1,1 til 1,4 gange så meget som fosfor. På etiketten vises dette i afsnittet “Analytiske bestanddele” som “Ca:P = 1,1:1” eller “Ca:P = 1,4:1”.
Balanceret calcium-fosforforhold (Ca:P-forhold)
Nyrefunktion: Nyrerne spiller en afgørende rolle i reguleringen af mineraler i kroppen. Et ubalanceret Ca:P-forhold kan lægge unødig belastning på nyrerne og potentielt føre til nyresygdom.
Urinvejssundhed: Et korrekt Ca:P-forhold kan hjælpe med at forhindre dannelsen af blæresten, et almindeligt sundhedsproblem hos katte, især hos hankatte.
Balanceret ernæring: For en ellers sund kat bør Ca:P-forholdet i kosten ligge omkring 1:1 til 2:1.
Forebyggelse af sygdomme
At sikre, at katte får sund mad, vil hjælpe med at forebygge sygdomme og nogle tegn på aldring. Især de mere “stille” sygdomme, såsom nyresygdom, diagnosticeres som regel først, når de allerede er ret fremskredne. Katte har en tendens til ikke at vise ubehag, før det er uundgåeligt. En nyresygdom kan diagnosticeres hurtigt, men den efterfølgende behandling kan være dyr. På lang sigt er det langt billigere at forhindre nyreskader fra starten ved at sikre, at din kats foder indeholder de rette mineraler i de rette proportioner.
Vidste du? Kronisk nyresygdom er en almindelig sygdom hos voksne og ældre katte. Fosfor (P) i kosten anses i stigende grad for at være en medvirkende faktor til at fremskynde nyresygdom. Et højt fosforindhold (P) i kosten og et lavt calcium-fosforforhold (Ca:P) forbindes med nyreskader hos katte.
Dette opslag er oversat ved hjælp af kunstig intelligens for at gøre det tilgængeligt på dit sprog.
